Sibelius-undervisning | København

Jeg tilbyder undervisning i nodeskrivningsprogrammet Sibelius (version 7).

Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i dit niveau, dine ambitioner og dine ønsker. Det er en fordel, hvis du har et konkret projekt (fx en skriftlig aflevering eller et udgivelsesprojekt), som kan danne grundlag for undervisningen.

Sibelius er et værktøj til at skrive og printe noder, afspille arrangementer og udgive musik i trykt og digital form. Det er velegnet til både begyndere og professionelle komponister, arrangører og nodeskrivere - uanset om det drejer sig om små eller store opgaver.

Undervisningen kan tilrettelægges som en fast lektion hver uge eller som enkeltstående lektioner i forbindelse med eksempelvis skriftlige afleveringer og udgivelsesprojekter. Jeg underviser gerne flere elever af gangen mod et tillæg på 50 kr. per elev per lektion.

Book en gratis prøvetime.



Tid

Undervisningen foregår i tidsrummet 9.00-20.00 fra søndag til torsdag. Jeg underviser også i ferier og på helligdage, med mindre andet aftales individuelt. Løbende tilmelding.

Sted

Undervisningen finder sted i min lejlighed på Edvard Storms Vej 3, 2. tv (2450 København SV). Tæt på offentlig transport og 15 min. på cykel fra Rådhuspladsen. Jeg tilbyder også undervisning hos eleven mod transporttillæg.

Gratis prøvetime

Det er vigtigt, at elev og underviser svinger godt sammen, og at undervisningen lever op til elevens forventninger. Derfor tilbyder jeg alle nye elever en gratis og uforpligtende prøvetime.